Skip to main content

Kubernetes

Kubernetes er en open source platform, der automatisk styrer containeriserede applikationer. Det gør det nemt at skalere og administrere komplekse miljøer. 

Hvad er Kubernetes, og hvordan det kan gavne dig?

BLIV KLOGERE PÅ KUBERNETES

Hvad er Kubernetes?

Kubernetes er en open-source platform til implementering, skalering og håndtering af container-baserede applikationer f.eks. microservices. Det hjælper med at orkestrere og gruppere containere i logiske enheder, så de er nemme at styre og overvåge.

Det er drevet af Cloud Native Computing Foundation (CNCF). Dets tjenester, support og værktøjer er bredt tilgængelige og anvendt af store og små virksomheder rundt om i hele verden.

Navnet stammer fra græsk og betyder styrmand eller pilot. Det udtales kuber-net-ees og er også kendt som ‘K8s’. Projektet begyndte i 2014 og bygger på over 15 års erfaring fra Google.

Fordele ved Kubernetes

Der er mange fordele ved at anvende Kubernetes i dit setup af cloud-baserede applikationer. Vi har opstillet nogle af de mest væsentlige, der skaber værdi og sikrer jeres arbejde.

  • Automatiserede rollouts og rollbacks Du kan beskrive den ønskede tilstand for dine deployed containers vha. Kubernetes. Du kan også ændre den faktiske tilstand med en mere kontrolleret hastighed.

  • Automatisk bin packing Kubernetes fordeler automatisk containere for at udnytte ressourcer bedst muligt. Grænser for f.eks. CPU, hukommelse (RAM) og autoskalering kan opsættes.

  • Automatisk gendannelse og vedligehold (self-healing) Kubernetes genstarter selv containere, der fejler, fjerner containere, der ikke reagerer på dine brugerdefinerede sundhedstjek og eksponerer dem ikke, før de fungerer.

  • Sikker konfigurationshåndtering (versionsstyring) Du kan gemme og administrere følsomme oplysninger. Du kan implementere og opdatere sikker konfigurationshåndtering samt applikationskonfiguration uden at genopbygge applikationer.

  • Load Balancing (drifts/ydelsesbalancering) Hvis netværkstrafikken til en container er høj, er det i stand til automatisk at distribuere netværkstrafikken ud til andre instanser for at øge den overordnede responstid.

  • Orkestrering af storage (dataopbevaring) Det er muligt automatisk at benytte forskellige typer af persistent dataopbevaring i form af distribuerede fil storage og distribuerede databaser.

VÆRDISKABELSE

Hvorfor bruge Kubernetes?

Værdien ligger i at kunne håndtere et utal af containere på tværs af din organisation. Funktioner til opdatering og vedligehold af containere minimerer nedetid og sørger for, at du altid har et system, der fungerer. Derudover er Kubernetes skalerbart og giver dig udviklingsmuligheder – uanset hvilken retning din applikation bevæger sig. Det er også let at definere komplekse container-baserede applikationer og lave roll-out på tværs af en eller flere clusters. Platformen kan dække de behov, du måtte støde på, på tværs af forskellige services og systemer.

Skalerbar

Platformen er designet til at skalere uden at øge dit ops-team, på principper og idéer, der muliggør, at store virksomheder som små let kan drifte milliarder containere.

Fleksibelt til dit behov

Kubernetes vokser fleksibelt med dig og dine behov. Uanset, hvor komplekst dit behov er, bliver det ikke for småt. Tester du lokalt, eller håndterer du en global virksomhed, følger det med dit behov.

Bred anvendelse

Som en open-source platform gives der frihed til at benytte lokale, hybride eller public cloud-infrastrukturer. Det gør det nemt at flytte arbejdsbelastninger/ydelser til der, hvor det hjælper dig bedst.

KOM I GANG

KvalitetsIT er eksperter

Hos KvalitetsIT er vi eksperter i Kubernetes. Vi har stor erfaring med implementering og håndtering af Kubernetes til private virksomheder og offentlige institutioner.

Det er vigtigt at kunne tilpasse sig i den digitale verden og kunne levere de bedste produkter og løsninger. Med Kubernetes bliver det nemmere at tilpasse jeres container-baserede tjenester. KvalitetsIT hjælper med en hurtigere vej til sikre løsninger med platformen og tilbyder professionel implementering og håndtering.

Læs også: