Skip to main content

DevOps

DevOps forener softwareudvikling og IT-drift for hurtigere innovation og stabil drift. Oplev, hvordan det kan forbedre sammenhæng og produktivitet i din virksomhed.

Hvad er DevOps, og hvordan det kan gavne dig?

HVAD ER DEVOPS?

Større sammenhæng og bedre produktivitet

DevOps er en udviklingsmetode for IT-systemer. Det handler om at nedbryde siloer mellem softwareudvikling og IT-drift, og forener udvikling og drift. Desuden tilbyder det brugerne det, de efterspørger; hurtige innovative løsninger, der sikrer stabil drift.

DevOps består af de to engelske begreber; Development (udvikling) og Operation (drift). Sammensætningen af disse to begreber dækker over to forskellige kulturer, der smelter sammen.

Development er en udviklingsside, hvor man tænker ud af boksen. Man tager chancer og griber nye muligheder foran konkurrenterne. På den anden side af væggen er driften (operation). Modsat udviklingssiden er der fokus på at skabe et stabilt driftsmiljø, hvor der ikke sker for mange vilde ændringer.

Metoden kommer som en forlængelse af et stort fokus på agil softwareudvikling. Det udfordrer de allerede etablerede produktudviklings-normer og betegnes som den “næste bølge”, hvor der skabes større sammenhæng og bedre samarbejde mellem udvikling og drift for at styrke produktiviteten.

Førhen har der været adskillelse mellem infrastruktur (hardware) og applikationsudvikling (software). Dette betegnes også som den imaginære “wall of confusion”. Det er denne væg, som DevOps bestræber sig på at nedbryde. Tilgangen kombinerer nye metoder på en stabil måde. Med DevOps skal virksomheder genoverveje, hvordan eksterne parter er involveret i udviklingsprocessen.

Fordele ved DevOps

Et nyt change-in-mindset, der ændrer kulturen og styrker arbejdsmetoderne.

Det nedbryder silotænkning og optimerer processer. Vi har opstillet nogle af fordelene her.

  • Styrker time-to-market Metoden gør det nemmere og hurtigere at reagere på kundernes behov, samt tilpasse sig konkurrenternes tiltag.

  • Bedre og mere nytænkning En kortere udviklingscyklus og et bedre driftsteam medfører, at applikationer er klar hurtigere. Det er vigtigt for virksomheders evne til at innovere hurtigere end konkurrenterne.

  • Effektiviserer gennem automatisering Teams bliver hurtigere, mere produktive og det bliver nemmere at nå forretningsmål.

  • Styrker kommunikation, sammenhæng og samarbejde DevOps’ tankegang giver nye arbejdsmetoder og processer, der sikrer sammenhæng og styrker kvaliteten på tværs af teams.

  • Reducer implementeringsfejl og omkostninger Kortere udviklingscyklusser fremmer hyppigere kodeudvidelser. Det effektiviserer arbejdstimer og reducerer dermed omkostninger. Det gør det også lettere at få øje på kodedefekter, og teams kan reducere antallet af implementeringsfejl.

SKAB VÆRDI MED DEVOPS

Hvorfor bruge DevOps?

DevOps er en kompleks størrelse, og det skal anvendes, hvor det giver mening. Men det er vigtig for virksomheder, da det er en softwareudviklings- og driftsmetode, der muliggør hurtigere udvikling af nye produkter og lettere vedligeholdelse af eksisterende implementeringer.

Det styrker og optimerer virksomheden, fordi det er målrettet mod at skabe den bedste oplevelse for både kunder, udviklere og øvrige medarbejdere. DevOps gør det muligt at implementere software hurtigere – på en pålidelig og sikker måde – gennem automatisering.

Bedre samarbejde mellem teams

DevOps sikrer bedre sammenhæng og arbejde mellem teams. Det styrker samarbejdet mellem udviklere og medarbejdere i drift, og produktiviteten øges.

Automatisering øger effektivitet

Automatisering af infrastrukturer giver mere tid til det, der skaber værdi. Software udvikles i mindre bidder end før. Det kan integreres, testes og monitoreres på få timer.

Et nyt change in mindset

Virksomheder skal vænne sig til en helt ny DevOps-kultur, hvor processer, elementer og medarbejdere arbejder og hjælper hinanden på en anden måde.

KOM I GANG

KvalitetsIT er eksperter

Hos KvalitetsIT er vi eksperter i at levere og implementere DevOps til virksomheder. Vi har været i branchen i mange år, så vi kender gennemgående til softwareudvikling – både de ældre og nyere tiltag – som DevOps. Vi ved, hvor vigtigt det er at tilpasse sig en evige foranderlige verden.

Derfor er vores spidskompetencer at levere bæredygtige løsninger og samtidig hjælpe dig og din virksomhed i gang på en tryg og sikker måde. Det skaber mest værdi for dig.