Region Midtjylland
DIAS og adgang til røntgenbilleder
DIAS (Dynamisk Infrastruktur for Applikationer og Services)
I samarbejde med Region Midtjylland har KvalitetsIT etableret en samlet platform til understøttelse af DevOps, baseret på en microservice arkitektur med udgangspunkt i security-by-design.
Formålet var at få en kortere time-to-market for nye løsninger og samtidig sikre ensartet sikkerhed, drift og vedligehold efterfølgende. Region Midt har efterfølgende opbygget en organisation til at overtage platformen og selv stå for den videre udvikling og er godt i gang med den proces.
DIAS har fokuseret på at løse de udfordringer, som alle projekter der håndterer personfølsomme data, har – og gøre det på en hurtigere og mere ensartet måde på tværs af alle løsningerne:
-
Leveranceproces: hurtigere, ensartet og automatiseret deployment.
-
Sikkerhed: security-by-design hvor sikkerhed er implementeret én gang for alle og afkoblet fra forretningsfunktionaliteten.
-
Logning: applikationslogning og auditlogning som er standardiseret og ensartet på tværs af IT-systemer.
-
Monitorering: ensartet og standardiseret monitorering af drift og applikationer på tværs af IT-systemer.
-
Rapportering: Standard anvendelses- og driftsrapporter og -værtøjer til at lave nye rapporter på tværs af IT-systemer.
-
Konfigurationsstyring: Konfigurationsstyring er alfa og omega i et microservice-baseret flerleverandørmiljø og er automatiseret.
-
Driftsplatform: Op- og nedskalering samt deployment-strategier er en del af platformen.
Adgang til røntgenbilleder (PoC)
I samarbejde med Region Midt, Siemens og Philips Forcare har KvalitetsIT givet kiropraktorer adgang til Region Midts røntgenbilleder. Det er sket med udgangspunkt i gældende standarder: IHE XDS, XCA, XUA samt SAML sikkerhed. KvalitetsIT har stået for teknisk projektledelse og sikkerhed og test.